Hofteleddet dannes af hofteskålen som er en del af bækkenet og lårbenet (Femur). Hofteskålen og lårbenshovedet er begge beklædt med brusk og holdes sammen af ledbånd 0g muskler. Omkring hofteleddet findes også slimsække som medvirker til at senerne bevæges gnidningsfrit.
Slidgigt / Artrose i hoften
Slidgigt er slitage på den ledbrusk der beklæder knoglefladerne i et led. Slidgigt i hofteleddet kan ske pga mange års belastning eller som følgetilstand til andre sygdomme i hoften fx. tidligere skader. Ved slidgigt kan ledbrusken helt slides af hvilket gør at knoglen under ledbrusken er blottet. Når hofteleddet bruges ved fx. gang, gnider knoglefladerne mod hinanden hvilket giver smerter. Der er ikke altid sammenhæng mellem smerternes intensitet og hvor meget slidgigt der er i hofteleddet.
Forekomst
Hofteleddet er det led i kroppen hvor der oftest er slidgigt. Slidgigt i hofteleddet er meget hyppigt men ikke alle patienter med slidgigt i hofteleddet har smerter.
Symptomer
Der vil ofte være smerter fortil i lysken og på siden af låret og ofte udvikler smerterne sig gradvist. Ved slidgigt er smerterne ofte karakteristiske ved at de kommer når man begynder at bruge leddet, efter kort tids aktivitet bliver smerterne mindre hvorefter de igen bliver mere intense efter noget tid med aktivitet. Der er også forekomme smerter i hvile og om natten.
Behandling
Den ultimative behandling for slidgigt i hoften er indsættelse af en kunstig hofte ved en operation. Før en operation evt. overvejes er det dog vigtigt at andre behandlingsmuligheder er forsøgt først. Dette er smertestillende medicin og øvelser med hofteleddet, en stok kan evt. også have god effekt.
Knæleddet består af tre knogler, lårbenet (Femur), skinnebenet (Tibia) og knæskallen (Patella). Disse knogler er beklædt med brusk og holdt sammen af ledbånd og muskler. Inde i knæleddet er der to halvmåneformede bruskskiver, menisker, som hjælper til at stabilisere knæet og fordele vægten. Udover menisker er der to korsbånd som også hjælper til at stabilisere knæet. I knæet findes også slimhinde. Alle strukturerne i knæet kan være årsag til smerter.
Smerter i knæet er hyppigt og ses i alle aldre. Ofte skyldes knæsmerter overbelastning, skader eller slitage. Knæsmerter kan dog også forekomme pga andre tilstande som fx gigtsygdomme.
Bakercyste
En bakercyste er en udposning af ledkapslen på bagsiden af knæet. Ledkapslen omslutter knæleddet og er fyldt med væske for at leddet kan bevæges gnidningsfrit. Ved et svagt sted i ledkapslen kan ledvæsken pose ud og danne en cyste. Ofte sker dette på grund af en bagvedliggende sygdom inde i knæet som fx slidgigt eller ødelagt menisk.
Forekomst
Bakercyster ses hyppigt hos voksne.
Symptomer
Der opstår som sagt en udbuling i knæhasen. Den opdages tit tilfældigt da den i de fleste tilfælde ikke giver nogen smerter. Af og til kan den genere således at den mærkes eller gør ondt når man bøjer knæet kraftigt.
Behandling
Ofte forsvinder bakercysten når den tilgrundliggende årsag inde i knæet behandles. Af og til er det nødvendigt at fjerne cysten ved en operation.
Skade på korsbåndet / Korsbåndslæsion
Der er 2 korsbånd i knæleddet, et forreste og et bagerste korsbånd. Korsbåndene sidder helt centralt i knæleddet og forhindrer at skinnebenet glider for langt frem (forreste) eller for langt tilbage (bageste) i forhold til lårbenet. I forbindelse med en voldsom belastning kan korsbåndet briste.
Forekomst
Korsbåndsskader er en hyppig ledbåndsskade og ses ofte hos idrætsudøvere.
Symptomer
Der kommer akutte smerter i det øjeblik hvor korsbåndet skades og knæet vil ofte hæve op kort tid efter. Efterfølgende kan der være situationer hvor man føler at knæet svigter.
Behandling
Formålet med behandlingen er at få knæet så stabilt som muligt. Dette gøres ved en operation hvor korsbåndet oftest erstattes af en anden sene omkring knæet. Genoptræning kan i visse tilfælde give en fin funktion af knæet uden operation.
Slidgigt / Artose i knæet
Slidgigt er slitage på den brusk der er i et led. Dette medfører at de ledflader der glider mod hinanden bliver ujævne hvilket giver smerte. Langsomt vil flere strukturer i leddet være påvirket af slidgigten hvilket forværrer slidgigten. Slidgigt kommer ofte på grund af langvarig belastning af knæene med gentagne hyppige knæbøjninger men kan også komme som følge af tidligere knæskader eller for stor vægt.
Forekomst
Slidgigt i knæene er hyppigt forekommende. Det skønnes at flere end 6% af alle døjer med slidgigt i knæene. Kvinder dobbelt så hyppigt som mænd. Hyppigheden stiger med alderen, således at 45% af de 80-årige har slidgigt i knæene.
Symptomer
Der vil være smerter i knæet. Typisk vil der være smerter når knæet aktiveres. Ved fortsat aktivitet kan smerterne lindres noget men komme igen hvis belastningen fortsættes. Der kan senere i forløbet komme natlige smerter eller smerter i hvile. Stivhed i knæet samt problemer med at strække benet helt ud forekommer ligeledes.
Behandling
I starten vil øvelser, brug af smertestillende medicin og aflastning af knæene kunne hjælpe på smerterne. Vægttab vil afhjælpe smerterne. I svære tilfælde kan det være nødvendigt med en operation hvor der indsættes et kunstigt knæ.
Meniskskade / Menisklæsion
Meniskerne er to halvmåneformede bruskskiver som ligner appelsinbåde. De sidder fast på skinnebenet og hjælper med til at fordele vægtbelastningen og stabilisere knæleddet. En menisk kan revne hvis knæet vrides kraftigt under belastning. Der kan opstå revner på tværs eller langs af menisken og revnen kan sidde ved den tynde kant, som ligger mod knæets midte, eller den tykke kant, som ligger mod ydersiden af knæet. Diagnosen fastlægges oftest ved en kombination af sygehistorien og den klinisk undersøgelse af lægen. MR-skanning giver kun i ca 80 % af tilfælde den rigtige diagnose ved menisklæsion.
Forekomst
Skade på menisken er en hyppig tilstand og kan ses hos alle.
Symptomer
Ofte er der stærke nærmest stikkende smerter i knæet. Smerten vil som regel komme og gå, og den kan forværres af fysisk belastning. Smerter udløses især ved vrid i knæet. Det kan derfor være svært at vende sig i sengen. Trappegang kan ligeledes være smertefuldt. Andre symptomer på en meniskskade er aflåsninger i knæet, klik eller gentagne tilfælde af hævelse.
Behandling
Mindre skader på en menisk kan i nogle få tilfælde hele af sig. Her behandles med gradvis optræning, hvor man langsomt bevæger og belaster knæet, så symptomerne ikke vender tilbage. Efter nogle uger kan knæet belastes med øget vægt og i yderstillingerne.
Ved større skader, og hos personer som har vedvarende gener, kan der være god grund til at blive opereret. Ved operationen vil man enten reparere menisken eller fjerne dele af den. Hvad der vælges afhænger af, hvor skaden sidder og hvordan skaden ser ud. En meniskskade der ikke behandles kan føre til svær slidgigt.
Skade på sideledbånd / Kollatteralligamentskade
På hver side af knæet sidder der stærke ledbånd som er med til at stabilisere knæet, de kollaterale ligamenter. De hjælper med at stabilisere knæet så underbenet ikke kan bevæge sig til siderne i forhold til lårbenet. Sideledbåndet på indersiden (medialsiden) sidder mellem lårbenet (Femur) og skindebenet (Tibia). Sideledbåndet på ydersiden (lateralsiden) sidder mellem lårbenet og lægbenet (Fibula). Ved stor belastning eller kraftigt vrid i knæet kan disse sideledbånd gå i stykker.
Forekomst
Skade på det inderste sideledbånd (mediale kollaterale ligament) står for 40% af alle alvorlige knæskader. Skade på det ydre sideledbånd (laterale kollaterale ligament) forekommer meget sjældnere.
Symptomer
Typisk vil der være kraftige smerter på den side af knæet hvor ledbåndet er revet over. Der kan komme hævelse i området på grund af blødning i vævet omkring ledbåndet. En følelse af manglende stabilitet i knæet er typisk.
Behandlingi
Selve skaden på ledbåndet heler ofte af sig selv hvis knæet beskyttes. Dette gøres ved en hængselbandage (Don-Joy) som beskytter knæet mod belastende sidebevægelser. Hvis ikke denne behandling har den ønskede effekt må man operere og sy det læderede ledbånd.
Mus i knæet / Osteochondritis dissecans
Fri brusk eller knogle i knæleddet kaldes for mus i knæet. Af ukendte årsager kan en lille del af brusken eller knoglen løsne sig og ‘svømme’ frit rundt i knæleddet. Det frie stykke brusk eller knogle kan herefter komme i klemme i knæleddet mellem lårbenet og underbenet hvilket giver symptomer. Man kan også få en mus i knæet efter menisk- eller brusk- elller knogleskade.
Forekomst
Uden traume ses mus i knæet hyppigst hos mænd og rammer ofte unge mennesker i 10-20 årsalderen men kan ses i alle aldre og hos begge køn.
Symptomer
Når musen kommer i klemme vil der typisk opstår smerter i knæleddet samt en følelse af aflåsning i knæet. Placeringen af smerterne er afhængig af hvor ledmusen har sat sig i klemme.
Behandling
Det frie stykke brusk eller knogle kan, hvis det er småt, fjernes ved en kikkertoperation (artroskopi) i lokalbedøvelse.
Irriteret slimhindefold / Plica
Indersiden af knæet er beklædt med slimhinde. Hos lidt over 50% findes en ubetydelig fold af denne slimhinde som en rest fra fosterlivet. Slimhindefolden kan dog blive irriteret og hæve op som følge af overbelastning eller slag direkte på knæet.
Symptomer
Den irriterede slimhindenfold kan give smerter i forbindelse med aktivitet ofte ved bøj/stræk-bevægelser. Der kan også forekomme aflåsningstilfælde af knæet.
Behandling
Det kan forsøges med aflastning af knæet hvor knæet ikke udsættes for de aktiviteter der gør ondt. Hvis dette ikke har effekt kan der evt. gives en indsprøjtning med binyrebarkhormon for at hæmme irritationen af slimhindefolden. Ved en kikkertoperation (artroskopi) i knæet kan den irriterede slimhindefold klippes over hvilket ofte fjerner smerterne.
Løberknæ / Runner’s knee
På ydersiden af låret er der en stor bindevævshinde som går fra hoftekammen til underbenet. Når knæet bøjer glider denne bindevævshinde mod en slimsæk på det nederste yderste knoglefremspring på lårbensknoglen. Ved overbelastning, for eksempel meget løb, kan denne slimsæk blive voldsomt irriteret.
Forekomst
Tilstanden er almindelig blandt løbere, både motionist og eliteløbere, men kan også ses ved andre sportsgrene for eksempel cykling.
Symptomer
Der vil være smerter på ydersiden af knæet ved lårbenets knogleudspring nederst på låret. Smerterne kommer ofte kort tid efter løb eller anden motion er igangsat. Hvile vil ofte lindre smerterne.
Behandling
Behandlingen består i at aflaste slimsækken så den falder til ro igen. Dette gøres ved at undgå de situationer som forårsager smerte. Derudover er det vigtigt at lave øvelser med knæet. Der kan evt. være behov for en indsprøjtning med binyrebarkhormon. Kun i sjældne tilfælde er der behov for operation.
Bruskskade i knæet / Brusklæsion
I alle led i kroppen er knoglefladerne dækket af ledbrusk. I knæet er der ledbrusk på lårbenet, underbenet og bagsiden af knæskallen. Ved kraftige slag eller forvridning af knæet kan der opstå en skade på denne ledbrusk. Kroppen kan ikke danne ledbrusk
Forekomst
Bruskskade er en hyppig lidelse i knæet. Enten som eneste læsion eller i forbindelse med meniskskade.
Symptomer
Der vil ofte være smerter i knæet og knæet kan efter skaden evt. hæve op. Smerterne vil efterfølgende være værst ved belastning af knæet.
Behandling
Ved en kikkertoperation (artroskopi) i knæet kan det skadede bruskstykke fjernes. Kroppen kan ikke danne ny brusk der hvor brusken er gået i stykker men danner i stedet noget arvæv der hvor brusken er gået i stykker. Arvævsdannelsen øges hvis det ødelagte bruskstykke ved fjernes ved en kikkertoperation. Hvis der er blottet knogle efter oprensning af det løse brusk kan man lve små huller i knoglen således at blodet celler bedre kan danne dette bruskarvæv. Såkaldt mikrofragmentering. På trods af dette kan det tage op til flere år før symptomerne forsvinder helt.
(Info taget fra ortoklinik.dk og sydvestjysksygehus.dk)
Patellofemoralt syndrom / chondromalacia patellae
Patellofemoralt syndrom henviser til patellofemoralleddet. Det er det led der sidder mellem knæskallen (patella) og lårbenet (femur). Knæskallen bevæges normalt langs en rille i lårbenet og styres af den store lårbensmuskel (Quadriceps). Den store Quadriceps lårmuskel består af 4 mindre muskler og samspillet mellem disse har stor betydning for knæskallens bevægelse langs rillen i lårbenet. En ubalance i de kræfter som bevæger knæskallen kan gøre at knæskallen ikke bevæges som den skal hvilket kan være med til at give smerter i knæet.
Forekomst
Ses ofte hos unge kvinder men kan forekomme i alle aldre og hos begge køn. Tilstanden er meget almindelig.
Symptomer
Der er ofte smerter når man går på trapper og når man rejser sig fra hugsiddende stilling. Der er ofte også smerter når man sidder med bøjet ben eller rejser sig fra siddende stilling. Der kan ligeledes ses smerter ved gang eller løb. Disse smerter bliver ofte lidt mindre ved moderat aktivitet.
Smerterne opstår når den store Quadriceps(knæstrækker) lårmuskel belastes.
Smerterne er ofte kommet langsomt over tid. Smerterne starter oftest ensidigt men ikke sjældent er begge knæ med smerter.
Behandling
Behandlingen består primært i knæøvelser. Knæøvelserne styrker den store knæstrækker på en sådan måde atå knæskallens bevægelse i rillen på lårbenet forbedres. Øvelserne har oftest først effekt efter 2-3 måneder men skal udføres hver dag. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt men en kikkertoperation for at udelukke andre årsager til knæsmerterne.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det er vigtigt at undgå de situationer der forårsager smerterne i knæene.
Hammertæer
Hammertæer er en fejlstilling af en eller flere tæer hvor det inderste del af tåen går opad og det mellemstykket af tåen går nedad. Navnet er kommet fordi fejlstillingen gør at tåen ligner en hammer.
Hammertæer ses oftest hos ældre men kan ses i alle aldre.
Da det inderste af tåen går opad rammer tåens nederste led ofte skoens inderside hvilket kan give smerter og hård hud på toppen af tåen.
Behandlingen er en operation hvor man kan gøre en del af tåen stiv. Operationen foregår i lokalbedøvelse. Ved operationen laves et lille snit på oversiden af tåen hvorefter leddet stivgøres. I visse tilfælde kan man noget med at operere senerne så tåen lægger sig igen. I milde tilfælde kan passende fodtøj være behandling nok.
Nedgroet negl
En negl betegnes som nedgroet når selve neglen trykker mod eller ligefrem vokser ned i huden. Dette giver en smertefuld irritationstilstand i huden og kan medføre en infektion.
Forekomst
Ca. 3 ud af 1000 mennesker døjer med en nedgroet negl.
Årsag
Der kan være flere årsager til at en nedgroet negl opstår. Ved at klippe neglen for kort i siderne kan neglen, når den vokser ud, vokse ind i huden i stedet for at vokse ud over huden. Sko kan trykke på neglen og derved trykke neglen ned i huden hvorved der opstår symptomer.
Symptomer
Oftest vil der være smerter, hævelse og rødme langs kanten af neglen. Storetåneglen er hyppigere nedgroet end neglene på de andre tæer.
Behandling
Nedgroede negle behandles oftest hos fodterapeuter med bøjlebehandling men i svære tilfælde kan det være nødvendigt med en operation. Ved operationen, som foregår i lokalbedøvelse, fjernes kanterne af neglen samt det stykke af huden neglen er vokset ned i. Nogle gange er det nødvendigt at operere flere gange for at den nedgroede negl helt stopper med at give problemer.
Hvad kan man selv gøre?
Det er vigtigt at holde tæerne så rene som muligt for at forebygge at der kommer infektion i huden. Dette gøres bedst ved fodbade af 5 minutters varighed i en opløsning med sæbespåner. Det er også en god ide at undgå sko der trykker da dette kan forværre tilstanden.
Indaddrejede fødder / Intoing
Indaddrejede fødder er helt naturligt hos de helt små børn. Efterhånden som barnet vokser normaliseres føddernes stilling. I småbørnsalderen er det derfor meget almindeligt at der ses indaddrejede fødder.
Der er ofte ingen grund til behandling da tilstanden ofte retter sig inden 8-års alderen. Kun sjældent er der behov for behandling.
Slidgigt i storetåens grundled
Slidgigt i storetåens grundled er en hyppig lidelse. Grundleddet på storetåen er det led der er nærmest knysten.
Slidgigt giver smerter ved bevægelse. Derfor er smerterne værst ved gang og specielt løb hvor den medfølgende stivhed forøger smerterne.
Behandlingen er oftest en operation hvor man i det tidlige stadie kan fjerne den øverste del af mellemfodsknogle således at tåen kan bevæges mere frit opad (en såkaldt cheilektomi). Ved senere stadier kan leddet stivgøres eller i visse tilfælde opereres med indsættelse af et kunstigt led.
Hvis operation skal undgås kan smerterne formindskes ved brug af en gængesål.