Hammertå (digitus malleus)

Hammertæer er en fejlstilling af en eller flere tæer hvor det inderste del af tåen går opad mens mellemstykket og yderstykket af tåen går nedad. Navnet er kommet fordi fejlstillingen gør at tåen ligner en hammer.

Hammertæer ses oftest hos ældre men kan ses i alle aldre.

Da det inderste af tåen går opad rammer tåens bøjede led ofte skoens inderside hvilket kan give smerter og hård hud på toppen af tåen. I visse tilfælde et åbent smertende sår.

Behandlingen er en operation hvor man kan gøre en del af tåen stiv. Operationen foregår i lokalbedøvelse. Ved operationen laves et lille snit på oversiden af tåen hvorefter leddet stivgøres. I visse tilfælde kan man noget med at operere senerne så tåen lægger sig igen. I milde tilfælde kan passende fodtøj være behandling nok.