Kuskefingre (Dupuytrens kontraktur)

Kuskefingre eller Dupuytrens kontraktur er en tilstand hvor fingrene gradvist får sværere og sværere ved at rette sig helt ud. I håndfladen og ud på fingrene ligger lige under huden en bindevævshinde (fascie) der har fat i huden med en hel masse “fangarme”. Det er denne fascie, der først bliver tykkere og derefter begynder at skrumpe. Neden under denne bindevævshinde ligger der en hel normal sene. Da fascien skrumper mere og mere og har fat i huden bliver det sværere og sværere at strække fingeren helt ud på grund af hudstramning. Årsagen til at man får kuskefingre er ukendt. Der er en overvægt af patienter med sukkersyge og en overvægt af alkoholikere og sygdommen kan også være arvelig, men i de fleste tilfælde ved man ikke hvorfor fascien begynder at skrumpe.

Det danske navn ‘kuskefingre’ er opstået da hånden til sidst ligner den måde en kusk holder på en hestetømmer. Tilstanden har fået navn efter den franske læge Guillaume Dupuytren (1777 -1835) som første gang beskrev sygdommen.

Forekomst

Tilstanden ses hyppigere jo højere alder man har. Der er ca. 1-2% i befolkningen der har kuskefingre. Kuskefingre ses hyppigere hos mænd end hos kvinder.

Symptomer

I starten kan der være lidt ømhed i håndfladen og der kan evt. mærkes nogle hårde knuder. Langsomt vil fingrene begynde ikke at kunne strække sig helt ud. Det er oftest lillefingeren og ringfingeren der rammes, men alle fingre kan være involveret. Når man ikke mere kan få håndfladen til at ligge fladt på bordet er det tid til behandling.

Behandling

Kuskefingre kan behandles på flere forskellige måde. Her på klinikken kan vi tilbyde en operation hvor den bindevævshinde, der er skrumpet enten fjernes helt eller skæres over. Fjernes fascien (arvævet) helt foregår dette ved at man lave et zig-zag snit henover den skrumpede hudflade. Derefter fjernes alt arvævet og huden syes sammen igen. En mere skånsom metode hvor bindevævshinden skæres over gøres ved hjælp af en lille nål der gentagne gange skære bindevævshinde i småstykker. Herved undgås et stort operationsar og efterbehandlingen er derfor ikke så lang. Ikke alle patienter er velegnet til nålemetoden. Der er tendens til at sygdommen kommer igen efter nogle år uanset hvilken metode man anvender.